Vi har efterhånden brugt 1,5 år på at kigge på udstillingshuse for at få et indblik i, hvad vi kunne tænke os af bl.a. mursten og klinker i vores hus - vi har ombestemt os ca. 1.000 gange, men mht. klinkerne er vi endt på dem, som har været vores favorit helt fra starten.
Klinken vi har valgt hedder Vintage AN fra Ragno. Vi har valgt 60 x 60 i hele huset undtagen i brusekabinerne, hvor det vil være 30 x 60.
Vi har desuden valgt en anden fuge end standardfugen, så den kommer til at være meget tæt på selve klinkefarven - ikke noget med helt lyse fuger, der med tiden bliver mørke.
Tilvalgsprisen for vores 168m2 blev ca. 15.000,-
Derudover har vi valgt en forholdsvis ny mursten i den gruppe, der koster 14.500,- som tilvalg hos Huscompagniet - den hedder Antibes og er fra Egernsund Tegl. Den ser på nedenstående billede mere grå ud, end den egentlig er - vi synes, den er super flot og så med vores sorte vinduer og døre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar